Fotoalbum

I august - 04 kørte Thimphu og jeg til Hamborg hos Elke Gniesmer, Kennel von Norbulingka, hvor Thimphu havde en date med Lobsang Norbulingka von Lu-Khang, det resulterede i et dejligt kuld født d. 10 oktober 2004

Thimphu fødte 4 skønne gyldne hanner i streg, så jeg kunne ikke sige mig fri for at være lidt skuffet ..... havde jo håbet på tæver, da vi så selv skulle beholde en. Og endelig efter 4 hanner på 3 timer kom hun så, den smukkeste lille tæve - det var kærlighed fra første blik.

Fem dejlige hvalpe synes vi var rigtig fint og da Thimphu efter godt en 1 time gjorde tegn til at hun ville ud, satte jeg line på og gik ud i haven med hende. Klokken var ca 23 og det var meget koldt, men hun satte sig midt på græsset og tissede og gik lidt længere ned i haven. Hun vendte hurtigt om og vi gik ind, da vi passerede stedet hvor hun havde siddet lå der en lille bylt på græsset ..... det var såmænd en hvalp mere, Buffy tog heldigvis ingen skade og blev hurtig frotteret varm og tog straks fat med at die.

Duksen Thubten fik lov at blive boende hjemme hos mor, Bertil Bomstærk blev også i den nærmeste familie og søde Buffy flyttede nogle huse længere hen af vejen ;o) De sidste 3 var heldige at finde hver deres dejlige familie at flytte sammen med ....